Skolen for psykosomatik
Her på skolen har mange forskellige personer og patientgrupper gennem årene bidraget med deres erfaringer.
Nogle har gået kortvarigt i terapi, andre i mange år.
Men for dem alle gælder det, at det har været vigtigt at øve sig i at udvide opmærksomheden på den biologiske krop, få en større kropsoplevelse, da det jo er i kroppen at ubehaget og symptomerne sidder.
Når mennesker starter i terapi hos mig er det ofte således, at deres kontakt til kroppen er mangelfuld, kroppen er stivnet, mangler liv, har en overfladisk vejrtrækning, har ondt og mange symptomer.
Så undersøgelsen af, om der er årsag til / sammenhæng mellem ex. deres angst, evt. symptomer og andre følelsesmæssige tilstande, kan være en længere rejse tilbage til kontakten til en levende krop.
Erfaringen har vist, at for nogle personer medfører dette arbejde, at deres medicinforbrug bliver væsentligt mindre og at aktiviteten i deres symptomer forsvinder.
For andre igen gør det ingen forskel i deres symptombillede, men har betydning
for deres almene livskvalitet, reducering af f. eks personens angstsymptomer, søvnbesvær og depression, dette øger personens samtidig evne til at passe
bedre på sig selv og giver en oplevelse af et større selvværd.
Endvidere har jeg de sidste 10 år i skolens regi holdt efteruddannelsesforløb i "Livet i chok /traume og glæde" (biologisk traumebehandling), samlet ialt 198 undervisningstimer.